Skovlandbrug øger alle bundlinjer

Mere skov, træer og læhegn i landbruget er en af vejene til større biodiversitet og lavere klimabelastning fra landbruget. Danmarks Økologiske Jordbrugsfond har lagt jord til et teoretisk projekt, der har set på potentialet for mere skov- og skovlandbrug på økologisk jord i Danmark. 

Forstil dig et landbrug med frugttræer, hvor høns løber frit omkring, marker med juletæer med græssende dyr, og grise der daser under poppeltræernes skygge. Det kan være én af løsningerne til et landbrug, der både lagrer mere CO2, øger biodiversiteten og passer på grundvandet.

Danmarks Økologiske Jordbrugsfond har lagt areal til et projekt, der ser på potentialet for at øge andelen af skov- og skovlandbrug på den økologiske landbrugsjord i Danmark.

”Vi ser et stort potentiale for mere skovlandbrug i Danmark. Udregningerne i vores speciale viser, at der er et klart potentiale ved at konvertere det monokulturelle økologiske landbrug, til en mere multifunktionel arealanvendelse. Dette gælder for både de økonomiske, miljømæssige og de sociale aspekter,” fortæller Mathias Nygård Johansen, der sammen med Marie Forum Møller har set nærmere på scenarier for skovlandbrug på fondens 210 hektar jord ved Bavngård i Silkeborg.

Begge er forstkandidater fra Skovbrugsvidenskab på Københavns Universitet. 

Udbyttet varierer

Projektets udregninger har taget udgangspunkt i tre scenarier med forskellige sammensætninger af de forskellige arealanvendelser. De varierer fra 20 procent skov- og skovlandbrug, til 50 procent skov og 25 procent skovlandbrug. På den ene del af jorden er der juletræer med græssende dyr, på en anden del er der frugtplantage med læbælter af hassel, pil og poppel samt æglæggende høns, og på en tredje del er der tilplantet poppel med plads til grise. 

”Vi har i projektet anvendt forskellige skovbrug og tre forskellige typer af skovlandbrug, da vi ser en stor fordel i, at landmanden ikke kun satser på én arealanvendelse. Udbyttet vil variere i de forskellige typer af arealanvendelse fra år til år, og ved at have forskellige typer skovlandbrug på samme bedrift gør det dækningsbidraget mere stabilt. Men det vil stille krav til samarbejde mellem landmændene, da det kræver flere ekspertiser end ved blot en enkelt type skovbrug eller landbrug på jorden,” siger Marie Forum Møller.

Projektets beregninger viser, at på lang sigt vil en omlægning til skov og skovlandbrug på dele af arealet være en god forretning. Men det kræver, at landmanden kan væbne sig med tålmodighed og har likviditet. Kurven knækker først efter 20 år, hvorefter dækningsbidraget herefter er højere i resten af den 100 års periode, som projektet har beregnet på. 

Fremtidens landbrug

Men de to forstkandidater har også set på andre bundlinjer end kun det økonomiske. Her viser deres beregninger, at de tre scenarier, hvor der er inkorporeret skov- og skovlandbrug, også ud fra en samlet vurdering af bæredygtigheden slår det monokulturelle landbrug, og at jo større del af landbruget, der er dyrket med mere alsidig arealanvendelse, des højere er bæredygtigheden. 

”Skovlandbruget øger ikke bare biodiversiteten. Træerne og læhegnene binder kulstof, og derved bidrager det også til at reducere co2-aftrykket fra landbruget. Det vil i fremtiden være en bundlinje, der også vil have en høj værdi,” siger Mathias Nygård Johansen.

Direktør i Danmarks Økologiske Jordbrugsfond Kim Qvist ser også store fordele ved mere fokus på skovlandbrug.

”Vi er glade for at kunne bidrage til et projekt, der ser nærmere på potentialet for skovlandbrug. Der er brug for at udvikle dansk landbrug – også det økologiske. I Danmarks Økologiske Jordbrugsfond har vi stor fokus på netop klima og biodiversitet, og derfor stiller vi også krav til vores forpagtere om mere natur og skov på landbrugsjorden,” siger Kim Qvist.

About the author: Jordbrugsfond