Skovlandbrug øger alle bundlinjer

Mere skov, træer og læhegn i landbruget er en af vejene til større biodiversitet og lavere klimabelastning fra landbruget. Danmarks Økologiske Jordbrugsfond har lagt jord til et teoretisk projekt, der har set på potentialet for mere skov- og skovlandbrug på økologisk jord i Danmark.  Forstil dig et landbrug med frugttræer, hvor høns løber frit omkring, marker med juletæer med græssende dyr, og grise der daser under poppeltræernes skygge. Det kan være én af løsningerne til et landbrug, der både lagrer mere CO2, øger biodiversiteten og passer på grundvandet. Danmarks Økologiske Jordbrugsfond har lagt areal til et projekt, der ser på potentialet for at øge andelen af skov- og skovlandbrug på den økologiske landbrugsjord i Danmark. ”Vi ser et stort potentiale for mere skovlandbrug i Danmark. Udregningerne i vores speciale viser, at der er et klart potentiale ved at konvertere det monokulturelle økologiske landbrug, til en mere multifunktionel arealanvendelse. Dette gælder for både de økonomiske, miljømæssige og de sociale aspekter,” fortæller Mathias Nygård Johansen, der sammen med Marie Forum Møller har set nærmere på scenarier for skovlandbrug på fondens 210 hektar jord ved Bavngård i Silkeborg. Begge er forstkandidater fra Skovbrugsvidenskab på Københavns Universitet.  Udbyttet varierer Projektets udregninger har taget udgangspunkt i tre scenarier med forskellige sammensætninger af de forskellige arealanvendelser. De varierer fra 20 procent skov- og skovlandbrug, til 50 procent skov og 25 procent skovlandbrug. På den ene del af jorden er der juletræer med græssende dyr, på en anden del er der frugtplantage med læbælter af hassel, pil og poppel samt æglæggende høns, og på en tredje del er der tilplantet poppel med plads til grise.  ”Vi har i projektet anvendt forskellige skovbrug og tre forskellige typer af skovlandbrug, da vi ser en stor fordel i, at landmanden ikke kun satser på én arealanvendelse. Udbyttet vil variere i de forskellige typer af arealanvendelse fra år til år, og ved at have forskellige typer skovlandbrug på samme bedrift gør det dækningsbidraget mere stabilt. Men det vil stille krav til samarbejde mellem landmændene, da det kræver flere ekspertiser end ved blot en enkelt type skovbrug eller landbrug på jorden,” siger Marie Forum Møller. Projektets beregninger viser, at på lang sigt vil en omlægning til skov og skovlandbrug på dele af arealet være en god forretning. Men det kræver, at landmanden kan væbne sig med tålmodighed og har likviditet. Kurven knækker først efter 20 år, hvorefter dækningsbidraget herefter er højere i resten af den 100 års periode, som projektet har beregnet på.  Fremtidens landbrug Men de to forstkandidater har også set på andre bundlinjer end kun det økonomiske. Her viser deres beregninger, at de tre scenarier, hvor der er inkorporeret skov- og skovlandbrug, også ud fra en samlet vurdering af bæredygtigheden slår det monokulturelle landbrug, og at jo større del af landbruget, der er dyrket med mere alsidig arealanvendelse, des højere er bæredygtigheden.  ”Skovlandbruget øger ikke bare biodiversiteten. Træerne og læhegnene binder kulstof, og derved bidrager det også til at reducere co2-aftrykket fra landbruget. Det vil i fremtiden være en bundlinje, der også vil have en høj værdi,” siger Mathias Nygård Johansen. Direktør i Danmarks Økologiske Jordbrugsfond Kim Qvist ser også store fordele ved mere fokus på skovlandbrug. ”Vi er glade for at kunne bidrage til et projekt, der ser nærmere på potentialet for skovlandbrug. Der er brug for at udvikle dansk landbrug – også det økologiske. I Danmarks Økologiske Jordbrugsfond har vi stor fokus på netop klima og biodiversitet, og derfor stiller vi også krav til vores forpagtere om mere natur og skov på landbrugsjorden,” siger Kim Qvist.

Folkeaktier skal skabe mere økologisk landbrug

[su_button url="https://crowdfunding.coop.dk/project/601/description" target="blank" style="flat" background="#245928" size="5" center="no" desc=""]Nu kan du købe folkeaktier! Læs mere her![/su_button]   5. december 2019 Danskerne kan nu købe folkeaktier i landbrugsjord og dermed bidrage til, at mere dansk landbrugsjord bliver omlagt til økologi til gavn for natur, miljø, drikkevand, og klima. Det er Danmarks Økologiske Jordbrugsfond, der sælger Folkeaktier gennem crowdfunding for at skaffe kapital til opløb af mere landbrugsjord. Danmarks Økologiske Jordbrugsfond opkøber konventionelt drevet landbrug og lade yngre økologiske landmænd forpagte jorden. De skal omlægge til økologiske drift og arbejde med mere natur og co2-reducerende tiltag. Folkeaktien, der kan købes på Coops platform for Crowdfunding skal sikre endnu mere kapital til arbejdet med at opkøbe landbrugsjord og skabe en bæredygtig og økologisk drift. ”Danmarks Økologiske Jordbrugsfond har fået en forrygende start siden 2017 med stor opbakning og mange aktionærer. Med Folkeaktien giver vi mulighed for at endnu flere kan være med og bidrage til, at vi kan opkøbe endnu mere jord, som fremover vil blive dyrket økologisk,” siger Lars-Christian Brask, der er formand for bestyrelsen i Danmarks Økologiske Jordbrugsfond. Gennem aktiesalg har Danmarks Økologiske Jordbrugsfond siden 2017 rejst 30 millioner kroner til opkøb af jord. En aktie koster i dag 10.000 kroner, men med det nye tiltag kan danskerne støtte med et valgfrit beløb og blive folkeaktionær. ”Vi har et enkelt budskab til danskerne med denne kampagne. Støt med det du kan. Så er du med til, at vi kan købe mere jord, som fremover vil blive dyrket økologisk og i balance med naturen, så vi beskytter biodiversitet, drikkevand og klima,” siger Lars-Christian Brask. Ny måde danskerne kan støtte økologi Danmarks Økologiske Jordbrugsfond har i dag seks landbrug på i alt 500 hektarer, hvor engagerede yngre landmænd arbejder med at omlægge driften til økologi. De arbejder med natur- og vildtplejeplaner for at fremme biodiversiteten. Og de tænker klimatiltag ind i driften og de afgrøder, de dyrker. For eksempelvis 1.000 kroner kan Danmarks Økologiske Jordbrugsfond investere i 75 kvadratmeter landbrugsjord. Det dækker en persons samlede behov for grøntsager et helt år. I Coop Crowdfunding er man glad for at kunne bidrage til, at der bliver omlagt mere landbrugsjord til økologi. ”Vi gennemførte et projekt sidste år, og da var der stor interesse for at være med. Det er en hjertesag for Coop og mange af vores medlemmer at fremme en mere bæredygtig fremtid. Med det stigende salg af økologiske varer, vi oplever i butikkerne, vil der blive behov for stadig mere jord til økologien. Derfor hænger dette godt sammen med vores kunders og medlemmers ønsker til de varer, de vil købe i fremtiden,” siger chef for Coop Crowdfunding, Nicolai Jæpelt, Coop Crowdfunding. Yderligere oplysninger:  Direktør i Danmarks Økologiske Jordbrugsfond Kim Qvist, tlf. 4036 0309 Om Folkeaktien Folkeaktien bliver udbudt via COOP Crowdfunding og er kommet i stand gennem et tæt samarbejde mellem Danmarks Naturfredningsforening, Økologisk Landsforening og COOP. Alle de midler, der kommer ind på salget af Folkeaktier, bliver efterfølgende fordelt ligeligt mellem de tre foreninger, hvorefter de køber aktier i Danmarks Økologiske Jordbrugsfond. Afkast af investeringen går til en af de 3 foreninger, der kommer til at stå som indskyder. Foreningerne forpligtiger sig til gengæld til at geninvestere afkastet i aktier igen. Pengene bliver med andre ord i fonden til efterlevelse af formålet. Om Danmarks Økologiske Jordbrugsfond Danmarks Økologiske Jordbrugsfond blev stiftet af Økologisk Landsforening og Danmarks Naturfredningsforening den 3. februar 2017. Fonden har datterselskabet Dansk Økojord A/S, der står for investeringerne. Der er i dag 668 aktionærer. Dansk Økojord A/S opkøber konventionelle landbrug og forpagter jorden til landmænd med krav om, at produktionen bliver omlagt til økologisk produktion. Forpagterne skal desuden efterleve en række krav til eksempelvis klimahandlingsplaner og natur-og vildtplejeplaner. [su_button url="https://crowdfunding.coop.dk/project/601/description" target="blank" style="flat" background="#245928" size="5" center="yes" desc=""]Nu kan du købe folkeaktier! Læs mere her![/su_button]

Økologisk jordbrugsfond investerer i Lejre

[su_column size="2/3" center="yes"]Lejre Kommune kommer nu på kortet over de kommuner, hvor Danmarks Økologiske Jordbrugsfond investerer og omlægger til økologi. Gården Ørbæk i Hornsherred vil de næste to år blive omlagt til økologi.  Det er lidt af en drøm, der går i opfyldelse, når Lars Sørensen og Rikke Larsen og deres i alt 6 børn snart indtager gården Ørbæk i Hornsherred i Lejre Kommune. Parret, der i dag arbejder på det økologiske landbrug Grantoftegård, er inkarnerede økologer, og det har længe været en drøm for parret selv at drive et økologisk landbrug. Med Jordbrugsfondens investering er den drøm nu ved at gå i opfyldelse. ”Vi vil gerne have et sted, hvor vi selv kan dyrke jorden og vise vores børn, hvad det er vi laver, når vi arbejder med jorden og naturen. Derfor glæder vi os utrolig meget til at komme i gang med opgaven. I første omgang skal vi omlægge driften til økologi og herefter drive gården med fokus på økologi, klima og naturpleje,” siger Lars Sørensen. Vigtig investering for at beskytte drikkevand Gården ligger omkranset af 33 hektar landbrugsjord og natur lige ved Sæby Strand. Det er Jordbrugsfondens datterselskab Dansk Økojord A/S, der har købt de 19 hektar, mens Lars og Rikke har købt de restende hektar samt bygningerne til driften. Formanden for bestyrelsen i Dansk Økojord A/S Lars -Christian Brask ser investeringen som et vigtigt skridt i arbejdet for mere økologi og beskyttelse af drikkevandet.  ”Et særligt fokus for vores investeringer er jord, der ligger i et sårbart drikkevandsområde. Lars og Rikke har erfaringen og kompetencerne til at omlægge og etablere en produktion til gavn for den næste generation, som kræver en rigere natur, rent drikkevand og sunde fødevarer,” siger Lars Christian Brask. Danmarks Økologiske Jordbrugsfond har 668 aktieejere, der tilsammen har skudt 27,3 millioner kroner ind i formålet om at omdanne mere dansk landbrug til økologi. Fonden har netop udbudt nye aktier, så flere danskere kan investere, og fonden kan opkøbe endnu mere jord til omlægning. Investeringen fra fonden har da også været helt afgørende for, at parret Lars og Rikke kunne kaste sig over projektet og gå i gang med omlægningen. ”Med de jordpriser, der er i dag, er det meget svært at få et generationsskifte i dansk landbrug og dermed give plads for nye tanker om at dyrke jorden med fokus på både økologi, naturbeskyttelse og klima. For os er det ikke vigtige at eje jorden, men at vi kan drive vores egen selvstændige produktion,” siger Lars Sørensen, der ikke ser investeringen som den eneste fordel ved aftalen med Dansk Økojord A/S.  ”Vi får en meget værdifuld sparring, som vil betyde utrolig meget for arbejdet de næste år. Vi har selv mange års erfaring, men det at have en dialog med Økojord om både omlægningen, naturbeskyttelse og klima har en stor værdi for os,” siger Lars Sørensen. Lejres borgmester Carsten Rasmussen glæder sig over, at Danmarks Økologiske Jordbrugsfond nu har investeret i Lejre Kommune, der har stor fokus på netop miljø og økologi. ”Økojords investering er et vigtigt bidrag til økologien og miljøet i Lejre Kommune. Vi har i forvejen den højeste økologiprocent i regionen, og det er opløftende at se, at der findes flere parter, der arbejder for en fortsat omlægning. Den nye familie på Ørbæk vil ikke bare lægge jorden om. De vil med en klima- og en naturplan også bidrage til, at vi som kommune kommer endnu tættere på målet om at reducere vores udledninger af drivhusgasser med 57 procent inden 2030, og at vi bliver CO2-neutrale i 2050. Samtidig er vores økologiske landbrug med til at beskytte vores sårbare grundvand, og det er jo også til gavn for mennesker langt uden for kommunens grænser”, siger Carsten Rasmussen.  Om Danmarks Økologiske Jordbrugsfond Danmarks Økologiske Jordbrugsfond blev stiftet af Økologisk Landsforening og Danmarks Naturfredningsforening den 3. februar 2017 Fonden har datterselskabet Dansk Økojord A/S, der står for investeringerne Dansk Økojord A/S opkøber konventionelle landbrug og forpagter jorden til landmænd med krav om, at produktionen bliver omlagt til økologisk produktion. Forpagterne skal desuden efterleve en række krav til eksempelvis klimahandlingsplaner og natur-og vildtplejeplaner. Aktierne blev tegnet fra september 2017 - januar 2018, og aktiekapitalen blev lukket på 27,3 millioner kroner. Der er i dag 668 aktionærer. Dansk Økojord A/S udbyder aktier i en tegningsperiode på 5 år frem til 1. juni 2024. Mindsteprisen for aktiekøb er 10.000 kr. Efter aktiesalget vil Dansk Økojord A/S have potentiale til at investere for mere end 200 mio. kr. Det betyder, at mere end 1400 hektar står overfor omlægning til økologi med særlig fokus på drikkevandsbeskyttelse. [/su_column]

“Travlt efterår hos forpagterne”

Der er blevet høstet og ikke mindst sået hos forpagterne af jorden hos Økojord A/S.
Og så er der gået tid med at lære jorden at kende for de unge forpagtere, der i foråret for første gang kunne kalde sig økologiske landmænd.

Markerne står med små grønne spirer og venter på foråret. Jonathan nåede lige at bruge de få tørre dage i oktober til at få sået på nogle af de i alt 210 hektar jord, som han overtog i marts i år, da Økojord A/S købte jorden ved gården Bavngård i Sinding ved Silkeborg og forpagtede den til Jonathan Nielsen.

”Det har været år med 120 i timen, så der er mange ting, vi har arbejdet med, og der ting, vi ikke har nået. Vi lagde ud med tørke og så blev det regnvejr, som ikke ville holde op igen. Så vi havde ikke meget tid til at få sået. Det er livet som landmand, når det er bedst,” siger Jonathan.

Resten af efteråret skal markerne harves og bearbejdes, så de kan blive fri for ukrudt. Og så står den på oprydning. Et par af de gamle udtjente staldbygninger skal væltes, og de bygninger, som skal blive stående skal have en kærlig hånd. Og som det ikke er nok, så arbejder han også på sine forældres går. Så den gamle børnesang om at bondemanden altid har travlt er i den grad en sandhed for Jonathan, der med sine 26 år trækker gevaldigt ned i gennemsnittet på 56 år for danske landmænd. 

”Det har altid ligget i kortene, at jeg skulle være landmand. Lige så længe jeg kan huske tilbage har det været det, jeg vil. Det at arbejde i den friske luft, arbejde med jorden og se tingene gro. Så jeg er utrolig glad for, at jeg så tidligt har fået muligheden for få mig eget,” siger Jonathan, der selv er flasket op med livet som landmand.

Altid noget nyt at lære

Hans forældre bor på en gård tæt på, hvor Jonathan er vokset op og selv har arbejdet. Og selvom han nu har fået sin egen jord, så kommer han ikke til at forlade forældrenes gård helt. Tværtimod.

”Planen er at vi skal arbejde sammen. Min forældre driver en økologiske mælkeproduktion tæt på gården her. Så jeg skal her producere økologiske foder til køerne. Vi har tilsammen 450 hektar, så vi kan samarbejde om sædskifte og derved udnytte jorden bedre,” siger Jonathan. 

Selvom han har arbejdet med jorden hos sine forældre ikke langt fra gården, så er der alligevel altid noget at lærer, når man kører for første gang på landbrugsjord.

”Man skal vide, hvor jorden er blød, og hvor man skal være særlig opmærksom. Jorden her er meget hård, så der er behov for at få den arbejdet godt igennem, så den bedre kan optage vandet og vi får et bedre udbytte,” siger Jonathan.

Det handler også om næste generation

Det med at have en tidlig drøm om at kunne sætte ploven i egen jord, deler han med en anden af de forpagtere, der kom til tidligere på året. I marts måned overtog Thomas Forsingdal gården Bavnegård ved Ugerløse på Sjælland. Også her har det været et travlt forår og efterår. 

De første 24 hektar er netop sået til med hvede og rug, og Thomas er kun lige begyndt at lære at kende den jord, han de næste mange år skal dyrke. 

”Man lærer mest om jorden, når man kører med en plov og ser hvordan den er. Jeg skal lære, hvordan den opfører sig, hvilken betydning vejret har og hvordan planterne gror,” siger Thomas, der har en lille notesbog, som han flittigt noterer i. 

Siden han var helt lille har Thomas både leget og arbejdet på sin morfars gård, hvor drømmen om tilværelsen som landmand spirede. Den er siden groet videre hos Thomas’ mor og stedfar, der selv driver økologisk landbrug. 

Ud af de 55 hektar jord ved Thomas allerede, at det det er de 48 hektar, der skal dyrkes. Frem til foråret næste år skal Thomas så foruden oprydningen bruge tid på at plante til på nogle områder, som ikke skal dyrkes. Der skal plantes træer og buske. Og han har tilmed planer om at udgrave en gammel mose på grunden. Alt sammen for at binde Co2 og skaffe liv og biodiversitet. Blandt andet skal insekterne være med til at bekæmpe skadedyr. 

Thomas har i det hele taget mange ideer og visioner i sit arbejde med jorden. 

”Naturen betyder meget for mig. Vi skal som landmænd arbejde i takt med naturen, og derfor er det naturligt for mig ikke at bruge sprøjtegift eller kunstgødning. Det handler også om næste generation, og jeg vil gerne have at min søn også kan nyde det privilegie at have rent drikkevand,” siger Thomas.