“Solhøjgård”, Nørup
Danmarks økologiske jordbrugsfond.
15583
portfolio_page-template-default,single,single-portfolio_page,postid-15583,bridge-core-3.0.1,qodef-qi--no-touch,qi-addons-for-elementor-1.5.1,qode-page-transition-enabled,ajax_fade,page_not_loaded,,vertical_menu_enabled, vertical_menu_transparency vertical_menu_transparency_on,side_area_uncovered_from_content,qode-theme-ver-28.5,qode-theme-bridge,disabled_footer_top,qode_header_in_grid,wpb-js-composer js-comp-ver-6.7.0,vc_responsive,elementor-default,elementor-kit-4103

“Solhøjgård”, Nørup

Category
DØJ EJENDOMME

Ejendommen Solhøjgård blev købt 1 marts 2020 og er på 54 hektar. Stuehuset og driftsbygninger samt syv hektar jord omkring ejendommen er erhvervet af Helle og Per. Dansk Økojord a/s ejer således de resterende 47 hektar.

 

Solhøjgård er placeret i mellem Billund og Gadbjerg ved den mindre by Nørup. 

 

Solhøjgård vil producere smågrise, som sælges videre til opfedning, således er der inden sommeren er gået flyttet 150 søer ind i egen hytte og med bad på marken (sølehul). Der vil blive produceret ca. 3800 smågrise om året, alle med krølle på halen og opvokset under åben himmel. Søerne optager ikke al pladsen, så en del af arealerne skal anvendes til almindelig økologisk planteavl, primært med byghelsæd og græshelsæd.

 

Helle og Per skriver i deres forretningsplan for Solhøjgård:

Det har længe været en drøm og et ønske for os at eje eget landbrug. Vi har begge arbejdet på flere forskellige, store landbrug, hvor man ofte er specialiseret indenfor et bestemt område, men ikke kommer rundt på de resterende ‘afdelinger’. Det er ikke drømmen for os!  

Vi ønsker et landbrug, hvor vi selv er med hele vejen rundt, og hvor der er plads og tid til at gøre tingene grundigt, gennemtænkt og med øje for, at det er dyrene, der bestemmer tempoet.  

Derudover har det været et stort ønske for os at være mere sammen med vores børn ved at gøre grænsen mellem arbejde og hjem mere flydende. Vi vil gerne give dem et naturligt forhold til dyrene ved at de får muligheden for at blive en del af den daglige pasning i det omfang, det kan lade sig gøre.  

Ved at vi skal have 150 årssøer, og at vi er to personer til at passe dem, vil der være netop den mulighed for at være med hele vejen rundt og have tid til, at tingene tager længere tid, når man har børnene med til at hjælpe.

 

Over tid er det planen, at de fleste maskiner på ejendommen skal være eldrevet. Og for biodiversiteten er der planer om flere vildthegn og beplantning generelt. Bl.a. skal en ca. 10 hektar nåleskov omdannes til løvskov med størres diversitet. Bistader og insekthoteller er allerede på tegnebrættet.

 

Området er meget interessant for bla. TREFOR, da arealerne har potentiale til at være nyt indvindingsområde af godt drikkevand, der således kan sikres mod mødet med pesticider. Dansk Økojord a/s er i dialog med TREFOR i forhold til, hvorledes arealerne kan anvendes bedst muligt.